10 grunde til din øl skummer for meget

10 grunde til din øl skummer for meget

En velskænket fadøl på en varm sommerdag er noget af det bedste vi ved. Men hvordan undgår vi, at vores dejligt store glas øl bliver til et dejligt stort glas skum i stedet for?

  • Det er ikke koldt nok. Jo koldere øllen er, jo mindre skummer den. Ofte når øllet skummer for meget, er det fordi øllet er blevet for varmt. Øllets temperatur har stor betydning for, hvordan du oplever smagsnuancerne, så det er også vigtigt ikke at køle øllen for meget ned.
  • Du holder ikke tappen helt nede. Løber øllet for hurtigt ud af hanen, prøver nogle desværre at styre hastigheden ved at slække lidt på tappen i stedet for at holde den helt nede, hvilket resulterer i et glas skum. Justér i stedet hastigheden på selve anlægget og hold tappen helt nede i en 90 graders vinkel for det bedste resultat.
  • Glasset holdes forkert. Hold glasset skævt i en 45 graders vinkel, så strømmen rammer siden af glasset og glider ned. Eftersom glasset fyldes op, kan du langsomt rette glasset op og slutte af med at hælde øllet direkte i glasset, så du får den perfekte mængde skum på toppen.
  • Du har lige skiftet fustagen. Særligt med fustagerne lavet af stål i forhold til de nye fustager af plastik, skal du finde dig i cirka en liter skum, efter du har skiftet fustagen. Find en kande frem og lad skummet løbe, til der kommer ren øl ud af hanen.Servér ikke skummet når det er blevet til øl igen. Det smager ikke rigtigt.
  • Kulsyren er ikke åbnet helt op. Sørg for at trykket på kulsyren ligger mellem 2,5 og 3 bar. Trykket må hverken være for højt eller for lavt.
  • Anlægget kan ikke komme af med varmen. Igen er temperatur et nøgleord. Det kan være fristende at opbevare andre drikkevarer, jakker og anden opbevaring omkring anlægget for at spare plads, men hvis anlægget er lukket inde med varmen og ikke har adgang til ny, kold luft, opheder det.
  • Utætte slanger eller koblinger. Skulle der komme fremmed luft ind via sammenkoplingerne, eller hvis der er gået et lille hul på slangen, ændrer trykket sig, hvilket får øllet til at skumme.
  • Fadkoblingen er ikke trykket ordentligt ned. De fleste fustager bliver koplet på slangen via en S-kopling. Det er vigtigt, at du trykker håndtaget helt i bund, så koblingen og slangen er sluttet helt tæt til fustagen.
  • Ølslangerne ligger under fustagen. Der er større risiko for luft i ølslangerne, hvis de hænger under toppen af fustagen. Sørg for at ølslangerne ligger over fustagen.
  • Fustagen er rystet under transport. Ligesom med en dåseøl, skal fustagen lige have et par timer til at stå i fred efter at være blevet rystet på turen hjem til festen.

Så giv dig selv god tid til at lade fustagen stå og køle ned. Vær sikker på du har de rigtige koblinger, og at de sidder helt tæt. Så er du sikker på en god, serveringsklar fustage.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen

Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here: Cookie Policy